Ændringer i serverens baglokale

Nyheder fra holdet bag crafters.dk samt events.
Post Reply
Holy_Ducky_
Moderator
Posts: 108
Joined: 11 Sep 2022, 17:56

Ændringer i serverens baglokale

Post by Holy_Ducky_ »

Gennem de sidste mange år har vores administrations-værktøjs-side tabt flere og flere funktionaliteter. Den er kodet i 2011, så tiden er løbet fra den. Det betyder, på dansk, at den ikke rigtig virker mere og ikke er til at redde.
Vi har derfor talt med Miradays, som står for vores serverhosting og back-end, om de kan lave en ny til os. Det kan de godt!

Det er et meget omfattende arbejde, der skal trække information fra samtlige systemer, plugins og databaser, så det er en kæmpe mundfuld.

En mundfuld på godt over 10.000 DKK.

Crafters' faste donationsgruppe skruer op for betalingen, men det kommer til at tage ret lang tid at nå det ønskede beløb.

Af den grund har vi nu besluttet at donationer udefra, store som små, er meget velkomne.

Det er absolut helt frivilligt, om man ønsker at deltage. Det kommer IKKE til at give nogen form for fordele, hverken på eller udenfor serveren.
Den faste donationsgruppe består af frivillige, som hjælper økonomisk med at finansiere Crafters.dk. Heller ikke de har fordele på serveren, af den grund.

Spiloplevelsen forbliver næsten den samme, ud over at staff vil få meget lettere ved at rydde ud i, og op efter, ballademagere og opretholde god ro og orden på vores elskede Minecraft server. Dette gør det også lettere at håndtere unban og jail-sager hurtigt, effektivt og korrekt.

Skriv meget gerne til " ninjastick " på discord, hvis du har et spørgsmål.
Post Reply