Jeg vil gerne lige høre følgende detaljer først og fremmest:
* Hvad skærmopløsning kører du med normalt på din computer? (har rigtig meget at sige hvad grafikkort du skal have)
* Kan du vente 3-4 måneder på en ny computer?
* Hvad er dit budget? Og gælder dette kun for stationæren eller skal der også købes skærm, mus og tastatur?
Årsagen til det sidste spørgsmål er at der er hel del faktorer i øjeblikket der gør at det er dumt at købe stationær lige nu.
1. Harddisk priserne steget pga. oversvømmelser.
Hvis du ikke har hørt det allerede så er nogle harddiske steget næsten 100% i pris hvilket er komplet vanvittigt. Den computer jeg selv har der kostede lidt over 6000 kr. koster nu 1000 kr. ekstra pga. harddisken er steget i pris. Du får altså i dag meget lidt hardware for pengene med mindre du kan finde et sted hvor du kan købe uden harddiske og bruger så en du selv har liggende (håber jeg du har) indtil de falder i pris igen.
2. Intel kommer med Ivy Bridge
Intel har annonceret at de i starten af 2012 vil komme med deres næste store flagskib af en processer. Indtil videre har jeg ikke set de vilde ændringer ved alm. kørsel men uanset hvad så betyder det kraftigt prisfald på Sandy Bridge (har selv i5-2500 og det er en rigtig fin CPU). Jeg ville personligt selv vente til Ivy Bridge for at se hvad Intel kommer med.
3. Nvidia kommer med ny grafikkortserie
Nvidia har annonceret at de også i starten af 2012 vil komme med information omkring deres næste serie grafikkort. Igen betyder det stensikkert kraftigt prisfald på deres eksisterende produkter. Rygterne tyder på en meget voldsom performencestining i deres næste serie. Om det holder vand bliver spændende at se.
Jeg ved godt at man altid kan bruge argumentet "du bør lige vente til det næste kommer" men jeg har altid holdt på det princip at jeg altid venter til det næste kommer frem og så venter jeg ikke længere. Jeg har fået en ordre på en gamer computer jeg skal have bestilt til en familie men den får lov til at vente til mindst en af de tre punkter er blevet opfyldt. Jeg har lige måtte hjælpe en anden Crafters.dk bruger med computerkøb og det var virkelig ikke nemt at finde noget kvalitet til lave priser med de harddisk priser.
Men hvis du vil have en vurdering på den computer du er kommet med så kommer den her:
* For lidt RAM
Det kommer selvfølgelig meget an på dit forbrug men jeg støder selv konstant ind i loftet på 4 GB RAM. Derfor har jeg i år 8 GB RAM både på min stationære og på min bærbare. RAM priserne er desuden ret lave i dag så det koster ikke alverden at smide noget ekstra i. Du kan selvfølgelig også vente med at smide mere RAM i maskinen men jeg vil tro du kommer til det alligevel om et års tid (pga. spil kræver mere og mere). Skyrim har desuden lige fået officielt support til at bruge op til 4 GB ram. Det bruger spillet selvfølgelig ikke i dag men jeg kan forestille mig hvis man roder med mods at man kan risikere at bruge en del mere RAM.
* Grafikkort en anelse småt men fint til prisen
Jeg ville ikke selv købe det grafikkort da jeg kører med 1920x1200 opløsning. Det er derfor jeg spørger efter hvad opløsning du selv kører med da det har uendeligt meget at sige om du kan nøjes med det grafikkort.
Men det var bare lige min holdning til den maskine.