Ok den er ikke vildt god den der. Først og fremmest lige en lærestreg til dig! (samt en helvedes masse læsestof fordi du begik den fejl at spørge om noget jeg ved en masse om)
1. Det du har gjort er på ingen måde den nemmeste måde at lege med Ubuntu på. Den nemmeste må være at du brænder en CD med det og booter på denne. Dette vil starte Ubuntu op og køre fra rammen således du ikke kan gøre nogen skade (men også således at den ikke gemmer de ændringer du måtte lave).
2. Den anden nemmeste måde er at installere Ubuntu i en virtuel maskine som fx
http://www.virtualbox.org. Her kan du oprette en virtuel maskine med egen harddisk osv. og køre mens du sidder i Windows.
3. Den tredje nemmeste måde må være at du starter din Ubuntu cd op ligesom ved 1'eren og installere Ubuntu med den installer der medfølger. Her er det fx muligt at gøre din Windows partion mindre således der er plads til Ubuntu.
4. Den fjerde må være at du installere noget helt andet.
....
10020. Og her har vi så at installere Ubuntu ved brug af Wubi. Dette kan dog ikke anbefales da det ikke ligefrem er effektivt (dog bedre end at køre fra CD'en) men du lader så et program rode rundt i Windows boot manager og leger gud. Det har jeg set gå galt hos flere.
Nå men en egentlig løsning på dit problem er jo nødvendig. Det der er sket er at Wubi åbenbart har givet et forkert ID nummer til din Windows partion. Ved Linux er der primært to måder at identificere en harddisk:
1. Ud fra den adresse den får baseret på hvordan den er koblet op på bundkortet.
2. Ud fra et unik ID der bliver genereret når man formatere en partion på disken (såkaldt UUID).
Man har fra tidernes morgen brugt den første løsning men den har den ulempe at når man roder med kablerne i maskinen så er det meget vigtigt at de rigtige diske sættes til de rigtige indgange til bundkortet da man ellers ender med et system der ikke kan boot fordi den ikke længere kan hitte ud af hvilke diske der indeholder hvilke nødvendige partioner.
Dette problem er så blevet løst ved at benytte UUID eftersom dette er fastlagt på den enkelte partion på diskene. Det betyder kort sagt at jeg kan rode rundt med kablerne, sætte ekstra diske i maskinen og stadig have et system der kan finde ud af hvilke partioner der indeholder hvilke data. Dette kan virke meget smart men jeg synes stadig det er stygt besværligt at skrive de UUID data ind i de rigtige konfigurationsfiler.
Lad os lige illustrere tingene med et eksempel som jeg har kørt på Crafters.dk serveren. Jeg skriver følgende:
Code: Select all
julemand@servi:~$ ls -l /dev/disk/by-uuid/
total 0
lrwxrwxrwx. 1 root root 10 2012-03-01 04:32 56e79573-d02b-406f-9f64-ee3d537d4032 -> ../../sda5
lrwxrwxrwx. 1 root root 10 2012-03-01 04:32 6c2e7434-071b-4e1c-a54d-3ddf0d97642f -> ../../sda1
Hvad hulen er det så for noget? Jo dette er rent faktisk måden man hitter ud af hvad UUID en given partion har. Ud fra disse data kan jeg se følgende:
1. Der er en disk i maskinen (som i Linux hedder sda. Hvis der var en til disk ville den hedde sdb osv.).
2. Denne disk er delt op i to partioner (sda1 og sda5. Det er en længere forklaring hvorfor den hedder 5 og ikke 2 men det har intet med sagen at gøre).
3. Den første partion har UUID nummeret "6c2e7434-071b-4e1c-a54d-3ddf0d97642f".
4. Den anden partion har UUID nummeret "56e79573-d02b-406f-9f64-ee3d537d4032".
Ok hvad rager dette os overhovedet? Jo jeg forsøger at give dig en smule forståelse for hvad der rent faktisk står i den fejl du får på skærmen. Der står nemlig følgende:
Code: Select all
ALERT: /dev/disk/by-uuid/4C8E087C8E086136 does not exist.
Ok der kan være flere forklaringer på denne fejl. Min umiddelbare mistanke er at UUID'et ganske enkelt er forkert og det vil virke hvis man kan få sat det rigtige ind. En anden mulighed er at den ganske enkelt ikke kan komme i forbindelse med disken (sker hvis den har fucked drivere op hvilket dog er sjældent).
Nu tænker du måske "jamen hov det UUID jeg har er da meget kortere end dem du kom med" og her svarer jeg så "godt observeret". Årsagen er at Windows's egne filsystemer som fx FAT32 og NTFS ikke understøtter UUID. Derfor vil Linux selv generere et "falsk" UUID der baseres på det tidspunkt de blev formateret (den slags står skrevet på disken). For at kende forskel har man så lavet dette kortere hvilket kan være ganske praktisk.
Men ok tilbage til hvordan fanden vi løser dit problem. Du skriver ikke om du har mulighed for at komme ind i Windows så det vil jeg meget gerne have svar på først og fremmest. Hvis vi kan komme ind i Windows har vi nemlig bedre muligheder for at rette lidt op på tingene.
Dog skal du uanset hvad forsøge at få brændt Ubuntu ud på en CD eller få det lagt på en USB nøgle hvis du ikke har noget CD-drev i maskinen. Årsagen er at vi skal have startet en Linux op (og her vil Ubuntu jo være nemmest) for at finde ud af hvad UUID den tildeler din WIndows partion.
ALTERNATIVT! så kan vi også forsøge at løse problemet ved at gå ind i Windows og tjekke hvor mange partioner du har og så gætte lidt og rode rundt med Ubuntu boot delen således den peger på den rigtige disk. Dette kræver dog at du kan komme ind i Windows.
Men skriv lige om du kan komme ind i Windows for hvis du kan det vil det nemmeste bare være at jeg komme på en Teamviewer og ser lidt på problemet.