Page 1 of 1

Godaften Crafters

Posted: 04 May 2012, 21:58
by TurboBob
Sagen er den at jeg er blevet bannet, fordi jeg havde smidt vand ved en redstone tæller som stod ved banken.

Nu vil jeg forklare sagen ud fra mit eget synspunkt:

1 - Grunden til at jeg overhovedet var dernede var, at jeg er interesseret i redstone og gerne ville se hvad der var bagved, uden nogen intention om at ødelægge noget.

2 - Jeg ser så et hul og går derned, men opdager så at jeg sidder fast i noget vand. Men i stedet for at skrive /spawn ville jeg forsøge at komme op igen (hvilket selvfølgelig var dumt). Dette foregik ved at jeg fjernede nogle blocks, deriblandt noget redstone, og da jeg var sluppet fri, forsøgte jeg at placere det på samme måde som det var da jeg faldt derned.

3 - Dette troede jeg så der lykkedes, da jeg bestemt synes det så ud som det oprindeligt var. Men for et dage siden da jeg loggede ind opdagede jeg så denne besked: "HELVEDE BURDE VÆRE FYLDT MED SINDSYGE MENNESKER SOM DIG DIT SVIN" hvilket jeg blev noget overrasket over. Jeg undrede mig over hvad det kunne være, og kom i tanke om den episode. Desuden synes jeg det er en noget ubehagelig besked at få, og havde hellere set en lidt mere overskuelig måde at sige til mig på, at jeg er blevet bannet.

Bottom line - Jeg er godt klar over jeg har gjort noget galt, og det er selvfølgelig op til jer, om I vil gøre noget ved dette ban, men når det så er sagt synes jeg kun det er fair et få en lidt mildere straf, og også rette op på de banbeskeder som kommer når man logger ind. (håber ikke det er alle der får nogle i den kaliber)

Tak herfra.

Re: Godaften Crafters

Posted: 04 May 2012, 22:17
by xcanner
Din ban besked er rettet, jeg tror julemand101 er ved at undersøge sagen nærmere.

Re: Godaften Crafters

Posted: 04 May 2012, 22:24
by julemand101
Årsagen til beskeden var så hård var at det var den besked jeg brugte da jeg bannede dig men jeg ændrede så teksten inde i vores adminsystem. Jeg forventede lidt at den så selv ville ændre den besked der står når man logger ind men det gør den åbenbart ikke. Så lad mig sige det sådan at det aldrig var meningen at du skulle se den besked jeg skrev :D

Omkring hvorfor beskeden var så hård i første omgang var fordi den redstone konstruktion er lavet af mig og min bror og det tog ugers arbejde. Der er temmelig mange detaljer og nye teknikker som vi har eksperimenteret med (mest faxe2002) og alt i alt har det været et temmelig hårdt arbejde. Vi har før været udsat for at folk pillede ved konstruktionen ved at ændre på delayers så vi besluttede at lukke konstruktionen helt til for at undgå at folk piller ved det da det er nær umuligt at tjekke om folk har gjort det.

Det er ikke dagligt jeg lige tjekker om folk piller ved vores konstruktioner men efter 1-2 uger uden noget tjek skulle jeg vise maskinen frem for en ny spiller og jeg tjekker går så indenfor for at starte logikken op. Der sker ingenting. Jeg opdager så til min rædsel at nær SAMTLIGE redstone ledninger, flere delayers samt en enkelt piston er fjernet med vand. Samtidig har det så betydet at dengang jeg tændte for maskinen så har den puffet og fjernet flere blokke fra det bånd som tallene står på. Jeg forsøger så at rollback men den kunne ikke rette op på det hele og flere delayers samt båndet står stadig og er ødelagt.

Der venter os nok en hel del timers arbejde for at rette op på de skader du har forvoldt os. Det er direkte løgn at man ikke kunne komme op af det vand hvis man er hoppet i det. Det er en såkaldt lyssensor og vandet var helt op til kanten. Årsagen til jeg ved det er fordi jeg selv er hoppet der i masser af gange ved et uheld og det er netop lavet på den her måde fordi jeg skulle kunne komme op igen.

Derimod er det temmelig klart at den intention var at ville ind og tjekke redstone kredsløbet. Men eftersom dette indebærer at du bryder følgende regel:
6. Du må ikke ændre konstruktioner (bygninger, monumenter, osv.) som ikke tilhøre dig.
Så har du altså brudt dig imod en af de regler vi har på Crafters.dk.

Jeg er derimod dybt skuffet over at der ikke var placeret et skilt eller lignende omkring uheldet. Hvis der var et skilt eller jeg var blevet kontaktet så ville jeg ikke tage det så tungt. Men det gør man temmelig rasende (råbte en hel del hvilket gik ud over min kat) at jeg skal opdage den slags "uheld" ved at jeg står og skal fremvise en konstruktion og hvor den samtidig er smadret i sådan en grad at den ikke er lige til at genoprette.

Konsekvensen af dette er at vi har fjernet vandet omkring konstruktionen samt gjort det umuligt at placere blokke i området (kun mig og faxe2002 der kan det). Det er drøn irriterende at vi er nød til at gøre den slags tiltag da vi før har benyttet os af hjælpere til den her slags projekter.

Men kort sagt. Du har ødelagt en konstruktion der tog meget lang tid til at lave og det gjorde du samtidig da du brød en regel her på serveren. Jeg er glad for at du skriver din side af historien men den mangler nogle facts som jeg ser det:

1. Du skriver du sad fast men det kan man altså ikke.
2. Du skriver at du måtte fjerne noget redstone for at komme fri men sandheden er mere at du gravede en blok væk der holdt på en masse vand som så flød videre. Det må have været temmelig tydeligt for dig at se alt det redstone flyde rundt sammen med en piston og nogle delayers. Du satte forresten langt fra alt på plads...

Jeg er villig til at give din en anden straf men den bliver på ingen måde kort. Jeg er villig til at unban dig det sekund hvor faxe2002 og jeg er færdig med at rette op på dine skader. Eftersom vi begge to til skal eksamen og har projekt at lave i den her og næste måned så passer det nok med 2,5-3 måneders ban fra serveren. Når det sker kan du evt. få en rigtig rundvisning og du kan også få at se vores kæmpe redstone computer projekt:
http://www.crafters.dk/worldmap/?worldn ... 4011683867

Re: Godaften Crafters

Posted: 04 May 2012, 22:35
by TurboBob
Min intention var ikke at ændre konstruktionen på nogen måde eller "tjekke" men derimod bare ren nysgerrighed, hvilket jeg skulle mene ikke er ulovligt da man trods alt har lov til at gå rundt på serveren ;)

Og med hensyn til med at sidde fast: Jeg er 99,9% sikker på at jeg sad fast, hvorfor skulle jeg ellers fjerne blocks for at komme ud?

Jeg synes 2,5 - 3 månedernes ban er okay, da jeg nu ved at I har brugt masser af tid og besvær på at bygge den.

Jeg ved godt selv hvor frustrerende det er når ens redstone-kunstuktioner ikke fungerer, så jeg forstår bedre din umiddelbare reaktion nu :)

Fortsat god aften!

Re: Godaften Crafters

Posted: 04 May 2012, 22:48
by julemand101
(det er jo faktisk også muligt du kommer ud før hvis det viser sig faxe2002 og jeg har lidt overskud og keder os :P)

Er glad for du tager det pænt. Jeg kan sagtens forstå hvis du vil ind og se tingene men det er nok ikke lige det smarteste at grave et sted hvor der er vand lige ved siden af (med risiko for at flyde videre) hvis jeg skal kommentere din udgravning ;)

Re: Godaften Crafters

Posted: 05 May 2012, 18:42
by julemand101
Og halløj vi valgte så at bruge noget tid i dag og fik den fikset. Jeg unbanner dig d. 1. juni da du skal have lidt straf for faktisk at bryde reglerne. ;)

Re: Godaften Crafters

Posted: 19 Jun 2012, 15:04
by TurboBob
Jeg er altså ikke blevet unbannet :cry: (undskyld jeg tager den op igen) :oops:

Re: Godaften Crafters

Posted: 19 Jun 2012, 15:16
by xcanner
TurboBob wrote:Jeg er altså ikke blevet unbannet :cry: (undskyld jeg tager den op igen) :oops:
Du skulle gerne være unbannet nu!