Page 1 of 1

Klage/undskyldning ang. ban

Posted: 15 Feb 2013, 20:51
by TheNM22
Jeg kan helt ærligt sige at jeg ikke havde nogen idé om at det, som jeg gjorde, var i mod reglerne.
Hvis jeg vidste det og stadig havde lyst til at gøre det, så ville det jo være dumt at gøre det så åbenlyst. Især med både moderatorer og administratorer online.

Men nu, hvor jeg er blevet oplyst om mine handlingers ulovlighed, undskylder jeg selvfølgelig mange gange. Jeg kan sagtens følge hvorfor det, som jeg har gjort, er i mod reglerne. Jeg har bare aldrig tænkt over det på den måde, som det nu er blevet beskrevet.

At blive bannet er noget, som har gjort mig utrolig ked af det, da jeg elsker at spille på serveren.
Jeg bruger Minecraft til at udfolde mig kreativt og til at udrette noget stort, som jeg ikke har mulighed for i mit ellers vanskellige og kaotiske virkelige liv. Jeg har valgt Crafters.dk til dette og har ikke lyst til at spille på nogen andre servere. Jeg føler at Crafters.dk på nuværende tid er en del af mig og det er virkelig en del, som jeg ikke har lyst til at miste.
Jeg har lagt min sjæl i alt, som jeg har lavet på serveren og synes virkeligt, at det ville være en stor skam, hvis alt det arbejde skulle gå til spilde.

En af grundene til at jeg ikke vidste at det var ulovligt er, at jeg tidligere har snakket med en moderator om farmen og metoden hvor på den bruges. Dengang sagde han intet til det. Tværtimod, så syntes han at konceptet var smart og ville selv lave en lignende farm.

Endnu engang, så undskylder jeg rigtig mange gange for min udåd. Hvis jeg bliver unbanned, så vil I gøre mig lykkelig. Som sagt, så elsker jeg denne server og dens community. Min første handling vil blive at fjerne min farm, så jeg på ingen måde kan komme i denne situation igen.

Tak fordi at I tog jer tid til at læse min undskyldning.

Re: Klage/undskyldning ang. ban

Posted: 15 Feb 2013, 21:26
by julemand101
Jeg har haft en snak med xcanner og vi er blevet enige om at give dig et måneds ban fra nu af samt hvis du gør det mindste fremover så er det ud på stedet. Årsagen til denne straf er du er en af vores mest aktive spillere samt du beklager dybt hvad du har gjort samt der kan have været tvivl omkring de her regler. Vi har samtidig vurderet at vi lader dine byggerier være på serveren selvom vi ikke kan vide os sikker på hvor meget af dem er lavet med snyd.

Omkring den moderator du siger du mener har sagt god for det du gjorde så kan jeg sige det er Sighvatur og han fortæller du aldrig har fortalt ham hvordan du gjorde den automatisk. Altså var han ikke orienteret omkring dit lille trick med musen og derfor har han ikke kunne godkende noget som helst.

Det er en træls sag men lad os komme videre. Jeg kan godt forstå hvis der er nogen der synes det er komplet unfair vi lader bygningerne stå selvom de er potentielt lavet med snyd men jeg synes ikke det gavner fællesskabet positivt at rollback så meget når vi ikke er 100% klar over hvor mange af blokkene der er blevet snydt med.

Hvis nogen synes det er en komplet unfair beslutning så send en PM til mig og jeg skal gerne lade mig påvirke hvis det er valide argumenter.

Re: Klage/undskyldning ang. ban

Posted: 15 Feb 2013, 21:31
by julemand101
Vil også tilføje at lenebene kommer ud på samme tid som TheNM22. I er for tæt knyttet til jeg stoler på du ikke bruger hendes konto.