Page 1 of 1

Ansøgning

Posted: 02 May 2013, 18:04
by FlunkyTonka
Navn: Tonka

Alder: 17 år

Minecraft Brugernavn: FlunkyTonka

Hvem er jeg: Jeg er som man kan se ovenover en 17 årig dreng, der bliver kaldt Tonka. Til dagligt bor jeg med min familie, går i gymnasiet og arbejder i et supermarked. Når jeg ikke har for travlt med lektier og arbejde, er jeg sammen med vennerne, spiller computer, spiser eller laver noget helt fjerde. Desuden er jeg ret glad for fodbold, og kan godt finde på at bruge søndagen foran skærmen hvor jeg ser mine yndlingshold tørne sammen på grønsfæren.

Udover det vil jeg helst ikke blive for personlig, men er der noget som i absolut vil vide, må i bare spørge.

Erfaringer med Minecraft: Jeg startede med at spille Minecraft tilbage i 2011, hvor jeg netop havde fået sommerferie og havde brug for noget at spilde min tid på, mens alle de andre tosser løb rundt udenfor og fik solstik. Efter at have hugget sten med mine pixelerede hænder i en uges tid, uden helt at forstå hvorfor jeg ikke kom videre i spillet, fandt jeg internet-siden: (http://www.minecraftwiki.net/wiki/Minecraft_Wiki). Derefter gik det stærkt. Hurtigt lærte jeg at crafte forskellige ting og sager, og de ting jeg byggede blev mere og mere virkelighedstro.

I starten af 2012 havde jeg efterhånden været i de mest firkantede udkanter af spillets singleplayer del, og følte at det var tid til at prøve multiplayer delen. Jeg kendte i forvejen til onlinebaserede spil (fra bl.a. Call of Duty og FIFA), og havde derfor ikke de store problemer med at indrette mig socialt på de forskellige servere jeg besøgte, på min færden mod den perfekte Minecraft server. Da sommerferien i 2012 var slut, mistede jeg interessen for Minecraft, samtidigt med at jeg ikke havde så meget fritid længere. For en lille måneds tid siden, besluttede jeg at det måske var på tide at hive Minecraft op af papirkurven og se om et par (u)hyggelige nætter i selskab med creepers, zombier og grise kunne finde nogle af de gamle Minecraft minder frem i mig. Jeg har efter mit comeback udenlukkende spilet singleplayer, men tænker at det måske er ved at være tid til også at gøre mit comeback i multiplayer delen.

Hvorfor vil jeg joine lige netop jeres server: Siden jeg startede med at spille Minecraft, har jeg bedst kunne lide "vanilla" delen af spillet. Altså, er jeg imod mods der ændrer for meget på spillets grundprincip, nemlig at skaffe ressourcer, bygge et skjul, kæmpe mod farlige monstre og skaffe kostbare mineraler. Efter at have læst om jeres server inde på (http://www.minecraftlisten.dk/), samt på jeres egen hjemmeside, står det klart for mig at i opfylder mine kriterier for en god server meget godt.

Venner på Serveren: Ingen. Men efter at have klikket lidt rundt på forummet, virker det som om at de fleste herinde virker tilstrækkeligt normale oppe i deres hoveder til at man kan socialisere med dem.

Hvorfra har jeg hørt om serveren: Fandt crafters.dk på internet-siden: (http://www.minecraftlisten.dk/) hvor den var placeret i top 10 over de mest "populære" danske Minecraft servere.

Reglerne: Jeg har læst reglerne for samtlige verdener, og mener også selv at jeg har styr på dem.

Beklager hvis ansøgningen er for lang, eller ikke indeholder de rigtige oplysninger.
Håber at vi ses inde på jeres server.

//FlunkyTonka

Re: Ansøgning

Posted: 02 May 2013, 18:20
by Pars
Den er godkendt. Fang en admin/mod ingame og tag regeltesten.
Bemærk desuden at serveren ikke er opdateret til 1.5.2 men stadig kører 1.5.1!

Re: Ansøgning

Posted: 02 May 2013, 21:41
by FedeAnderzen
Testet og promoted