Navn: Julius (Resten holder jeg privat, hvad jeg håber, er okay).
Minecraftnavn: Propbob – men kald mig endelig bare Prop!
Alder: 13 år.
Bosted: Odense.
Interesser:
Ud over Minecraft (hvad jeg er meget glad for – formentligt på grund af muligheden for at udfolde sig kreativt)er jeg glad for at tegne, forme miniature-dukker i ler, og sidst men ikke mindst lave stopmotion-film. Sidstnævnte gør jeg i fællesskab med en gruppe venner (i alt er vi fem). Sammen har vi oprettet et mindre amatørfilmselskab (’WDB’ kalder vi os). Til de førnævnte film bruger vi miniaturedukker i modellervoks, samt dukkehusmøbler som rekvisitter. (Folk kigger en smule mærkeligt når fem drenge på 12, 13 og 15 år træder ind i butikken, og spendere deres penge på dukkehusmøbler ). Selv om vores endelige film måske ikke er mange, og måske heller ikke er flotte nok til at man jubler eksalteret efter at have set dem, har vi da opnået en del på vores film: Vi har eksempelvis vundet en bog, underskrevet Jakob Stegelmann (vært på troldspejlet – det var troldspejlet der afholdt konkurrencen). Derudover har vi været i avisen (Ugeavisen der kun kan fås i Odense :I) - og så har vi lavet en slags reklame eller rettere en ”Happy gimick” som en slags nytårshilsen for den lille virksomhed Hung + Vu, hvad vi modtog en rum sum for . Ydermere har vi… - vent jeg stopper mig selv – det her er jo overhovedet ikke relevant.
Og så selvfølgelig at spille computer (eller spil-konsoller): Jeg spiller mest Minecraft, terraria, littlebig planet og har også været glad for spil som Spore, Zoo tycoon, Sims spillene etc. Kort sagt spil hvor man har mulighed for at skabe noget. Finde på noget nytænkende, innovativt og kreativt. Meen… - det skal dog siges at mit skrivebord ikke er tomt for tanketomme splattede voldsspil:).
Jeg dyrker ingen sport overhovedet. Jeg hader det. Punktum.
Minecrafterfaring:
Jeg har efterhånden spillet Minecraft i en rum tid, og er bestemt ikke nybegynder mere. Dog har jeg ingen færdigheder inden for at udtænke store redstone-mekanismer, overleve i adventurer/PVP, eller at grave efter mineraler. Nej; min erfaring består primært i at bygge store (undskyld ubeskedenheden) flotte bygningsværker. Nu ønsker jeg bestemt ikke at lyde som en pralhals, men jeg er blevet udmærket til den slags, og fortiden arbejder jeg og en ven, på at bygge hele Harry Potter-universet op i Minecraft. Målet er syv adventuremaps – en for hver bog – som vil gøre det muligt at spille sig vej gennem hele Harry Potter- bogserien. Det er ingen original tanke at genskabe Harry Potter universet i Minecraft, det ved jeg: Hogwarts m.v. er kopieret mange gange før. I har her på serveren også forsøgt jer, at dømme ud efter de roterende billeder i toppen af jeres hjemmeside. Men det gør bestemt ikke noget – tværtimod er det en
kæmpe hjælp, at støtte sig til disse, foruden de bunkevis af modeller og byggeplaner der findes på Internettet.
Yderligere har jeg og en gruppe venner (de samme som fra WDB og én til) tidligere opført og drevet en gigantisk by (for ikke at kalde det en supermagt). Denne kaldte vi ’Metropolis’, som betyder ’fuldendt samfund’ eller ’stort samfund’ (eller noget i den dur) på Latin. Denne blev vi afsindigt rige på, og begyndte så småt at etablere handelsruter med nærliggende byer. Vi holdt stand i et helt år, på trods af rotteepidemier (rettere silverfish-epidemier – en administrator ville have sig én silverfish – siden to og så en milliard – vores by bestod 50 % af forskellige former for stem og I kender vil silverfish vane?), uretfærdige konkurrenter i form af administratorer i creative-mode samt mulighed for at ændre i reglementet og alvorlige grief-angrab. Beklageligvis lukkede den ellers nogenlunde server (’Sebastians server’ hed den – ikke særlig innovativt?) ned, og vi måtte finde en ny. Turen gik til en ny server, og efter tre-fire måneders hårdt arbejde stod byen næsten klar igen. Klar nok til åbningen i al fald, blev vi enige om. Ulempen ved denne server var dog de få administratorer, og manglende grief-sikkerhedsforanstaltninger. Kortvarigt mellem to opdateringer åbnede serveren op, uden alle plugins og dét blev byens undergang: Jeg behøver vel ikke sige mere end ’TNT’…
Hvor har du hørt om Crafters.dk?
Jeg var på udkig efter en ny server at spille på, og efter en hurtig google-søgning (”Dansk Minecraft-serverliste”) dukkede en række søgeresultater frem. Jeg trykkede på den øverste, og Vupti! Kom jeg ind på en meget overkommelig serverliste (jeg kan ikke huske navnet) og fandt sidenhen denne. Tadaaa…!
Har du nogen venner på serveren?
Nej, ikke indtil videre, men jeg inviterer samtlige Metropolis-grundlæggere ind, så snart som muligt.
Hvorfor vil du ind på vores server?
Mine venner og jeg er på udkig efter en ny server at opføre Metropolis på. Vi har dog en nyfremgangsmetode denne gang: Først bygge vi et gigantisk storcenter op. Dette skal tjene både som hovedkvarter, lejlighedskompleks, bolig for bestyrer, og en enorm industrialiserings-fabrik og så et sted hvor folk har mulighed for at få deres egen lille butik i centeret. Takket være vores redstone-ekspert og teknikker; Mr_Edward (som jeg inviterer ind på serveren), og den nærtstående opdatering, kan vi lave industrialiserende fabrikker, som vi håber, kan give os nok materialer til at give en rimelig løn i form af materialer, mad og andet, til bestyrere til de mindre byer vi vil opløbe. Senere hen til håndværkere, hvis eneste funktion er at kopiere allerede designede huse. De for både nødvendige redskaber, og materialer. På den måde vil en by langsomt vokse op omkring centeret. Dette vil bevirke, at byen bliver mindre overskuelig, end de tidligere meget systematisk anlagte veje. Dog virker det for os mere overkommeligt end at skulle begynde at bygge hele metropolis igen for sjette gang. (Ja, I fik den korte version af historien – tro det, eller lad være).
Har du læst og forstået reglerne?
Ja, selvfølgelig! – Den slags gør man da inden man skriver en ansøgning.
Ansøgning, om byggetilladelse.
- xcanner
- Posts: 1748
- Joined: 06 Nov 2010, 03:22
- Contact:
Re: Ansøgning, om byggetilladelse.
Sikke en fin ansøgning! Den er godkendt, hvis du kommer ind på serveren kan du få en test på reglerne!
It's all about the community