Flg. forslag/emner kan jeg trække ud af Jeres kommentarer:
- Der er brugt mange timer og ressourcer på byggerierne.
- Bygningerne/Farmene har en affektionsværdi.
- Udvid verdenerne så de fjerneste områder får de nye biomes.
- Brug WorldEdit til at manipulere et map til at indeholde byggerierne.
- Et nether/End hvor kun de fjerneste dele er nyt er ikke attraktivt.
- Farme kan bygges igen
- De nye områder i nether giver nye muligheder for optimerede farme
- Muligheden for at hente materialer i midlertidiger verdener og selv bygge biomes
- Begrebet “perm verden” er udvandet, da vi har “udskiftet” normal verden tidligere.
- Vi vil stå i samme situation senere, da Mojang fortsat vil opdatere Minecraft.
Jeg og Serverrådet, forstår til fulde værdien af det man har brugt tid på at bygge. Der er følelser involveret i alt der bliver bygget på Crafters, og fællesskabet omkring byggerierne er minder alle helst ser bestå.
Det er også en hjørnesten i forståelsen af Crafters.dk at det tilstræbes at opfylde dette.
En anden hjørnesten i Crafters’ fundament er begrebet om at intet er “spawnet”, men minet og bygget af spillerne selv, i naturligt genererede verdener.
Forslaget om brug af World Edit er derfor ikke aktuelt, da vi ikke vil gå på kompromis med dette.
Det kan også nævnes at det tidligere i Crafters’ historie er blevet forsøgt at udvide Senex for at få nye biomer med. Resultatet blev ikke særligt kønt, og et kig på de markante overgange på Senex’ worldmap bekræfter dette.
En udvidelse af Perm nether vil derfor stå i kontrast til det oprindelige ønske om et “smukt” nether der ikke var ødelagt at se på.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Serverrådet har på bagrund at disse fakta, og spillernes input truffet flg afgørelse:
- Nuværende Perm verdener flyttes til Senex som hhv Nether og The End, og erstatter de nuværende.
Disse opdateres/resettes som udgangspunkt ikke, med forbehold for at de engang i fremtiden bliver irrelevante.
(Dette bevarer byggerierne og minderne om fællesskabet ved opførelsen af disse) - Begrebet Perm verdener afskaffes, og vi vender tilbage til kun at have de almindelige mining verdener.
(Det er ikke holdbart at de skal være permanente, vi kan ikke leve op til løftet, når vi kan ende i en situation som den nuværende, med et helt nyt Nether)
Disse bliver i modsætning til tidligere først opdateret ved flg omstændigheder:
- Når der er nyt indhold til Nether eller The End i Mojangs opdateringer af Minecraft.
Eller:
- Når det vurderes at der er behov for et reset pga. besvær med at skaffe materialer.
Varslet for reset på Nether og The End mining verdener er forlænget til 4 uger.
(Denne løsning betyder på den ene side, at vi ikke igen kommer til at stå i en lignende situation ved en større opdatering af Minecraft, og det betyder også at det fortsat vil være attraktivt at bygge større byggerier, da reset af verdenerne formentligt vil være sjældne).
Jeg og Serverrådet mener at denne løsning er det bedste der kan fremlægges, ud fra de rammer og værdier som Crafters.dk opererer ud fra.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Rokeringen af verdenerne, vil ske med et langt varsel, for at spillere der ønsker at få flere materialer ud af deres farme i Perm verdenerne, kan nå dette.
Derfor sker ændringerne først til d. 1. marts.
Kister og farme skal være tømt for alt inden skiftet, da det ellers bliver slettet.
Samtidig gøres opmærksom på at homes slettes, så skriv koordinater på Jeres farme ned.