- CraftBukkit til 1.7.x mangler stadig.
- Xcanner har ikke længere tid til at passe serveren pga. arbejde.
- Jeg har ikke haft nogen fritid i nogle måneder pga. arbejde.
Lad os tage den værste nyhed først således vi er ovre den del. Xcanner har meddelt mig for en måned siden at han overvejer at trække stikket til serveren da han ikke længere ser sig i stand til at kunne passe serveren eller spille på den pga. arbejde. Det er noget vi har talt om i noget tid og planen har været vi lige venter til jeg har mere tid således det bliver nemmere at få koordineret hvad vi gør ved situationen.
Eftersom jeg nu begynder at få lidt mere fritid løbende i takt med jeg flytter til Aarhus så begynder der igen at være lidt mere tid jeg kan ofre på Crafters.dk projektet. Derfor er det nærliggende at begynde at arbejde hen imod en plan for hvad vi gør med Crafters.dk således xcanner kan få lov til at lukke serveren ned.
Xcanner ligger selv op til at ejerskabet for projektet gives videre til en eller flere som så kan stå for det. Dette inkludere alle data som fx Minecraft delen, databaser osv. således det er muligt at køre projektet på en anden server.
Og det er så det vi er ved at rode med nu bag scenen og har gjort det i de sidste par dage. Planen er i øjeblikket at danne en gruppe der står for finansieringen af serveren. Gruppens medlemmer vil være stabile spillere som gerne vil donere til projektet således vi ikke har alt for mange udskiftninger i løbet af året. Formålet med gruppen er således at vi har penge nok hver måned til at kunne betale for en dedikeret fysisk server der står ved en hosting-leverandør.
Den server vi har i kikkerten er følgende fra Hetzner (tysk server) (der ligger mange overvejelser bag og dette er den server vi har fundet frem til opfylder vores krav bedst muligt):
http://www.hetzner.de/en/hosting/produk ... erver/ex40
Serveren er langt kraftigere end vi har behov for så den model jeg forestiller mig er at dem der er medlem af gruppen der betaler for serveren får en brugerkonto på serveren og har lov til at hoste hvad der passer dem så længe det ikke går ud over Crafters.dk Minecraft serveren. Det vil derfor være muligt at hoste sin egen TF2, Minecraft, Webserver med galleri af katte eller hvad man nu finder på (jeg vil såvidt muligt stille min hjælp til rådighed omkring opsætning). Meningen er der skal være en gulerod for at donere men samtidig skal man ikke forvente nogen ingame bonus i Minecraft.
Vi diskuterer stadig hvor mange medlemmer der skal være i gruppen og om hvordan prisen vil være (nogen vil gerne kunne betale mindre da de har mindre at gøre med). Men jeg regner ikke med vi får problemer med at finde personer der vil være med til at betale for at holde serveren kørende og give os større muligheder for at hoste events i andre spil.
Hvad så nu?
Det der sker lige nu er jeg har bedt xcanner om at flytte ejerskabet af Crafters.dk domænet over til mig således jeg hurtigt kan skifte IP adressen når den nye server kører.
Samtidig fortsætter diskussionen på admin forummet omkring økonomien samt hvordan Crafters.dk Minecraft serveren skal komme til at køre i fremtiden og med hvilken opsætning.
Og sidst så roder jeg rundt med at forberede opsætningen af Hetzner serveren ved at undersøge hvordan vi teknisk set får lavet den mest stabile opsætning der samtidig har god ydelse. Dette arbejde er nødvendigt hvis vi skal undgå overraskelser når selve opsætningen af serveren kommer til at foregå og jeg håber vi kan eliminere så mange overraskelser som muligt således vi kan være oppe og køre igen med under en dags nedetid. Jeg vil selvfølgelig kommer med en teknisk forklaring omkring hvordan den endelige opsætning bliver hvis der skulle opstå noget spændende (alene det at vi får adgang til RAID1 skulle give anledning til lidt sjov).
Serveren er endnu ikke indkøbt men den bliver købt så snart der er grønt lys til projektet og jeg har forbedret mig. Jeg er som altid en Linux nørd der vil have kontrol over tingene men jeg er også Nordjyde der ikke ønsker at spilde pengene på en server der står i tomgang og ikke laver en skid pga. jeg sidder og læser wiki artikler omkring en idiotisk fejl.
Håber dette lige giver et lille indblik i hvad vi går og roder med i øjeblikket. Jeg ved godt det virker som om jeg er ret inaktiv i øjeblikket men jeg arbejder ihærdigt bag scenen på at finde en løsning således Crafters.dk også vil kunne afholde fremtidige fødselsdage.
Kom gerne med kritik af planerne og/eller spørgsmål. Jeg er den der er smuttet for denne omgang.