Hvis du har spillet Minecraft længe, så vil du sikkert kunne huske de gode gamle dage, hvor der var masser af gak og løjer, med at skubbe andre spillere hen i sjove situationer. Efter Minecraft version 1.9 blev frigivet, har vi fået muligheden for at kunne skubbe rundt med hinanden tilbage, og derfor vil vi gerne lige minde om, at selvom man kan få meget sjov ud af dette, giver det også mulighed for at lave en del ballade.
Vi har netop haft en sag, hvor nogle gæster på serveren, skubbede en spiller ud i den visse død, imens han var AFK. Det kostede et sæt enchanted rustning og diverse værktøjer.
Derfor vil vi gerne opfordre til, at man bruger den tilbagevendte feature med omtanke, så man ikke får lavet noget forkert. Husk, at hvis i går væk fra spillet, så er det en god ide at stå et sikkert sted.